Idégrundlaget for Hotel- og
Restaurantskolen er, at vi skal være kompetence- og videncenter for
hele branchen regionalt, men i høj grad også nationalt og
internationalt. Vi skal være til gavn og glæde for skolens elever,
studerende og kursister.
Vi skal være trendsættere på alle
niveauer i uddannelseshierarkiet, dvs. både på grunduddannelserne
og på det videregående niveau. Som den eneste brancheskole inden
for hotel-, køkken- og restaurantuddannelserne, er det vigtigt, at
vi er toneangivende i branchen. Vi er forpligtede til at være i
teten i forhold til branchens samlede uddannelsespolitiske
beslutninger og ønsker.
Derfor er det et overordnet princip,
at ingen medarbejdere må fungere alene, der skal altså gennemføres
en generel teamorganisering, således at medarbejderen altid har en
mindre gruppe kolleger, der kan fungere som reference- og
sparringspartnere. På denne måde udvikles arbejdet til gavn for
både elever/studerende, branche og ansatte.
Som følge af dette vil relationerne mellem områdechef og
medarbejdere præges af tillidsfuldt samarbejde og en controller
funktion, der sikrer den mest optimale ressourceudnyttelse.
De følgende år vil vi på baggrund af
ovenstående implementere et undervisningssystem, hvor den enkelte
elev med ansvar og overblik, vil kunne vælge sin individuelle vej
gennem uddannelsen.
Vi skal endvidere være eksponent for personaleudviklingen både i
branchen, men også internt.
Vi er en erhvervsskole, med de
forpligtigelser centraladministrationen stiller til os. Her tænkes
specielt på den samfundsopgave, det er at tage sig af elever og
voksne med andre sociale tilpasningsmæssige behov.
Branchen er international i sit væsen og tænkemåde.
Uddannelsesmæssigt skal vi altid være internationalt orienteret, og
vores elever og studerende skal kunne serviceres af skolen i
internationale spørgsmål.
Alle disse grundlæggende ideer, som
er styrende for skolens aktiviteter, skal styres og afvikles af et
sikkert og kompetent, organisatorisk og administrativt
apparat.
Vi skal sikre det højest mulige kvalitative niveau både personale-
og ledelsesmæssigt, men også teknologisk og administrativt.
Kvalitetsbegrebet skal også i disse
forhold spille en absolut afgørende rolle.
Sidst publiceret: 4. maj 2010