Snapas på Rådhuset
Rådhussalen på Københavns Rådhus
summede af aktivitet, blandede med velduften
fra lækre specialiteter fra hele verden, da KUKS(Komiteen for
Udlandsforeningers Kulturelle Samvirke) afholdte deres årlige
internationale festival.
Hotel- og Restaurantskolen var
inviteret til at stå for den danske stand på festivalen, hvor
skolens internationale grundforløbselever serverede seks snapas,
små hapser med med tilhørende, passende snaps.
Ud over den danske stand var 34
nationer repræsenterede, heriblandt Brasislien, Finland og
Thailand. Det er de deltagende landes ambassader, der står for
standende.
(31.10.08)
Medaljer ved international
konkurrence
To af Hotel- og Restaurantskolens
elever har vundet medaljer ved AEHT´s Annual Conference i Estland
14. til 19. oktober 2008.
Kokkeelev Susanne Schlie-Brostrøm vandt bronze. Og
serviceøkonomstuderende Pernille Brøns vandt guldmedalje i
managementkonkurrencen.
Foruden de to medaljevindere deltog tjenerelev Pernille Kolding
og receptionistelev Julie Garde i konferencen.
AEHT er en sammenslutning af
europæiske hotelskoler. Den årlige konference er et festfyrværkeri,
hvor de deltagende lande viser, hvad de kan og med
en åbningsceremoni, der er et mindre OL værdigt.
På AEHT´s hjemmeside kan du se en film fra åbningsceremonien og
læse mere om konferencenhttp://www.aeht.eu/
(21.10.08)
|