Christian Beck har taget turen med fra Kongedybet over Kødbyen
og Gråbrødre Torv til Valby, først som underviser og i fransk og
siden 1990 som studievejleder.
Christian Beck har arbejdet på Hotel- og Restaurantskolen siden
1972 og har dermed oplevet næsten alle skolens domiciler gennem
tiden - bortset fra skonnerten Constance (i nogle år indtil 1922)
og Teknologisk Institut (1922-66).
Lærlingeskolen i Kongedybet
"På skolen i Kongedybet på Amager havde vi lærlinge i
ordets egentlige forstand. Eleverne var under den gamle mesterlære,
en kokkeuddannelse varede fire år, og de var på skolen seks uger om
året.
I klasseværelset sad eleverne i alfabetisk rækkefølge efter
lærested. Det medførte, at vi altid havde 5-6 elever fra
d'Angleterre siddende lige til venstre for kateredet", fortæller
Christian Beck med sit vanlige lune glimt i øjet.
I skolen på Kongedybet var der seks kokke- og tre tjenerklasser.
Al administration blev klaret af én person, frk. Mortensen, helt
frem til 1975, hvor hun fik en medhjælper.
Tjenereleverne holdt til på 3. sal, kokkeleverne havde teori på 1.
sal halvdelen af tiden, og i stueetagen var der tre køkkener, hvor
de blev undervist den anden halvdel.
"Med en bifagseksamen i fransk og erfaring som chefrejseleder
for Tjæreborg i Frankrig var jeg nok den eneste af de 12 lærere,
der ikke var uddannet inden for branchen. De fleste af de andre
lærere var køkken- eller restaurantchefer.
Alle eleverne skulle have tre timer fransk om ugen, så de kunne
lære de franske fagudtryk. Behovet var derfor akkurat stort nok til
at dække en fuldtidsstilling.
Pædagogikken var langt hen ad vejen kæft, trit og retning ligesom i
køkkenerne, så da jeg kom dér som ung, blød mand, fik eleverne lidt
at et frirum, hvor trykket på låget blev lettet lidt", fortæller
Christian Beck.
Nye tider i Kødbyen
Da vi havde behov for mere plads og mere tidssvarende
forhold, var det forstander Mariagers store fortjeneste, at vi i
1980 kunne rykke ind i lokaler i Kødbyen og dermed fortsat lå
centralt i København. Vi fik plads til 400 elever, men mange i
branchen sagde, at vi aldrig nogensinde ville få over 200. Dét fik
de bestemt ikke ret i.
I 1980 startede vi på efg-ordningen og kom hurtigt op på 200
efg-elever. Samtidig havde vi hele levnedsmiddelområdet, blandt
andet slagteri, bageri, mejeri og ølbryggeri, og vi havde plads til
at bygge både slagterforretning og bagerudsalg, hvor eleverne kunne
træne. Der blev ansat mange nye lærere det år, og flere af dem er
her endnu", siger Christian Beck.
"1980'erne og efg gav et pædagogisk ryk, men ikke kun til det
gode. Lærlingene i Kongedybet var velmotiverede og ville gerne lære
noget; deres karakterer blev sendt til uddannelsesstedet, hvor de
skulle til stå til ansvar for dem. Efg var en karakterløs ordning.
Eleverne skulle bare gennemføre; de fik ikke karakterer, og de
skulle ikke til svendeprøve. Det gav nogle store, pædagogiske
udfordringer, men det blev heldigvis lavet om og svendeprøven
genindført.
"Efter Mariager gik af i 1990 havde vi en periode med
forskellige forstandere, indtil Søren Kühlwein Kristiansen kom til
i 1994. Han blev en god bygherre og stod bl.a. bag elevområdet
Klinken og en ny og mere åben reception i stueetagen. Før det lå
receptionen på 1. sal, og hoveddøren var låst, så besøgende skulle
ringe på, når de ville ind", beretter Christian Beck og ryster
sigende på hovedet.
"På trods af de dystre forudsigelser fra branchen, så blev
pladsen også for trang i den hvide Kødby, selvom vi have lejet
flere lokaler. Vi rykkede derfor også ind i Slagtehusgade i den
brune Kødby. Vi ville også gerne gå nye veje og lave et særligt
forløb for elever, der var lidt mere ambitiøse end gennemsnittet,
men det fik vi nej til fra Undervisningsministeriet. Det var en
forløber til det, der i dag er gastro-scienceprofilen på
grundforløbet og science-profilen på hovedforløbet.
I 1990 foretog Christian Beck selv et karriereskifte fra
underviser til studievejleder:
"Jeg blev vejleder i den nye, internationale studievejledning. Der
var nogle EU-projekter, og der blev lavet en lov om praktik i
udlandet, men da vi allerede havde netværket, kunne vi hurtigt gå i
gang.
Siden da har internationaliseringen af uddannelserne bare kørt
derudaf. I de store år har vi sendt op til 300 elever i praktik i
udlandet - én og én og aldrig i grupper.
Der er mange af skolens nye lærere, der selv har været ude i verden
i praktik, og det er også én af årsagerne til, at vi i dag har både
verdens bedste kok og verdens bedste restaurant i Danmark", siger
Christian Beck. Dermed sigter han til, at både René Redzepi og
Rasmus Kofoed er udlært fra Hotel- og Restaurantskolen og har været
i praktik i udlandet.
I 2004 manglede skolen igen plads og købte en gammel bankbygning
i Niels Hemmingsens Gade ved Gråbrødre Torv, så man havde tre
domiciler på én gang.
"I Niels Hemmingsens Gade samlede serviceøkonomstuderende,
receptionist- og tjenerelever og det internationale grundforløb.
Der var stor forskel på skolen tre lokaliteter. Niels Hemmingsens
Gade, der blev hovedsæde for direktør og en del af
administrationen, blev mere akademisk. Det var ikke særlig
homogent", bemærker Christian Beck.
Under ét tag i Valby
Med købet af Allers gamle domicil på Vigerslev Allé
lykkedes det i 2010 at samle alle skolens aktiviteter under ét tag,
og for Christian Beck er ringen på mange måder sluttet:
"Valby er en god endestation. Nu er vi her alle sammen, og det ser
ud til, at mange af de forskelle, der førhen var mellem afdelinger,
er blevet udvisket. Vi trækker på samme hammel.
De nye faciliteter og de nye tider har givet luft til en mere
differentieret pædagogik, så vi kan gøre mere for forskellige
målgrupper. Nogle elever er målrettede og kommer på science-forløb,
mens andre kommer på andre typer af forløb.
Der er dog også pædagogiske udfordringer. Politiken skrev for nylig
om en undersøgelse, der viste, at eleverne på erhvervsskolerne
savner deres lærer. Og det gør de, men vi har heldigvis
mulighederne for at levere god klasseundervisning", siger Christian
Beck.
Christian Beck har de seneste år brugt en del tid på at dyrke
kontakten til det svenske arbejdsmarked. I dag starter ca. 100 unge
svenskere hvert på grundforløbet. Det svarer til ca. 7% af skolens
elever, og det er tydelig, at svenskerne har en anden kultur med
sig:
"De svenske elever kommer fra et skolesystem med lidt mere strenge
og krævende lærere end i Danmark. Man kan nærmest sammenligne de
unge, autoritetstro svenskere anno 2012 med de lærlinge, jeg mødte
i Kongedybet i 1972", slutter Christian Beck.
Fotos: Billederne i slideshowet er fra Teknologisk Institut
(i dag FOS's domicil ved Vesterport), Kongedybet og Kødbyen - samt
et enkelt fra Slagterhusgade, Niels Hemmingsens Gade og
Valby.
