"Vi ødelægger vores smagsløg, hvis vi ikke bruger dem
ordentligt. Det er biologisk betinget", siger Birgitte Escherich
med tryk på i stemmen. Hun er kost- og ernæringsekspert, direktør i
Kostkompagniet ApS og sindssygt optaget af at få os til at spise
mere ansvarsbevidst. Både overfor os selv og vores egne kroppe, men
også for miljøet skyld, som lider ligeså meget under menneskets
megen industriproduktion af diverse færdigretter og forarbejdet
mad.
Fattig smag giver dovne smagsløg
Problemet med forarbejdet industrimad mad, færdigretter og
lignende er, foruden at de generelt er sundhedsmæssige dårlige
produkter, at de så heller ikke smager af særlig meget. Og hvis vi
som børn vokser op med sådan noget mad på spisebordet for ofte, så
går det simpelthen ud over vores evne til at smage, hvad det er, vi
putter i munden.
"Forarbejdet mad er fattigt. Det smager ikke rigtig af noget, og
hvis vi ikke får brugt vores smagsløg ved at spise noget mad, der
har en vis kompleksitet i smagen, så mister vi evnen til at smage
os til den gode smagsfulde sundhed", forklarer Birgitte
Escherich.
Heldigvis for os voksne kan smagsløgene sagtens optrænes på
ny.
"Smagsløgene ligger så at sige og lurer. Man kan godt træne dem
op igen til at kunne smage på, hvad vi spiser. Og det er vigtigt,
at vi kan det. Det er jo vores smagsløg, som fra naturens side er
vores eneste værn mod dårlig mad, som ikke er sundt for os og som
ikke smager, som det skal", siger Birgitte Escherich.
Få børnene med!
Finten er så, ifølge Birgitte Escherich, at sørge for, at vores
børn bare aldrig oplever 'dovne' smagsløg. For først og
fremmest lægger hun vægt på, at vores små poder får glæde ved noget
ordentlig mad og ikke mindst et ordenligt forhold til, hvad mad er.
På den måde bliver såkaldt industrimad med ringe smag slet ikke
aktuelt overhovedet.
"Vi skal have børnene med ud i køkkenet. De skal se, hvad de
forskellige råvarer er - fx hvordan føles og smager en
knoldselleri? Børnene skal have det ind med modermælken, hvad
rigtig mad er, hvad gode råvarer er og, at det at lave mad er
sjovt", siger Birgitte Escherich.
Gør det til en naturlig del af hverdagen
Derfor bruger Birgitte Escherich også meget tid på at holde
foredrag netop om, hvordan børn får et godt forhold til mad. Fx
holder hun en madlegeplads for børn, hvor de sammen med deres
forældre kommer og lærer om, hvad mad er, alt imens de faktisk
laver et måltid sammen og har det sjovt ud fra det.
"Hvis vi som forældre tager os tid til at lave mad sammen med
vores børn og gør det af hjertet til en rar, glædelig, naturlig og
god ting, som sker hver dag, så smitter det af på børnene. De ser
jo, hvad deres forældre gør og, hvordan de har det med det. Så hvis
du oprigtigt nyder at lave ordentlig tilberedt mad hver dag, så vil
dine børn følge efter. Mere skal der ikke til", siger Birgitte
Escherich.
Hop nu af diverse sundhedstrends
En sidste bøn fra Birgitte Escherich går på, at vi voksne skal
lade være med at fokusere så meget på det, hun kalder 'klinisk
kost'. Det er, når vi fokuserer mere på, hvor mange kalorier,
kulhydrater eller det ene eller det andet, der er i en madvare.
"Jeg er så ærgerlig over, at folk snakker så meget om
kulhydrater, kalorier og så videre. Vi er blevet alt for forstyrret
af sundhedsbudskaber. Det skal vi holde op med. Vi skal få os et
sanseligt forhold til mad i stedet for et klinisk et", opfordrer
Birgitte Escherich og tilføjer:
"Lad os snakke råvarer i stedet! Måske vi så kan få et mere
naturligt forhold til mad".
Sådan et forhold til mad smitter også af på vores børn, og det er
ikke godt for barnets måde at anskue mad på, da det ikke ligefrem
fordrer et naturligt og afslappet forhold.
"Hvis du selv har en indædt glæde ved mad og viser den tydeligt,
så smitter det også af på børnene. Det er det bedste. Når jeg
holder foredrag for børn, så prøver jeg også altid at lade mit
engagement skinne igennem, for så synes børnene også, at det er
sjovt og, at god ernæringsrigtig mad er noget godt noget", slutter
Birgitte Escherich.
