|
Voksenlærling-refusion
Du kan også tage en voksenlærling, en elev over 25 år, der
er i gang med samme uddannelse som unge elever. Der gælder følgende
vilkår:
- Løn svarende til minimumsløn for ikke-faglærte kr. 17.679,09
(kr. 110,49 pr. time)
- Løntilskud til egu-praktikpladser på 30 kroner i timen i 2
år.
Løn og arbejdsvilkår
Hvis du har brug for at sætte dig ind i reglerne om
prøvetid, forsikring, løn, pension med mere, så kan du bl.a. søge
her:
- www.kost.dk. Her finder du
overenskomsten mellem Amtsrådforeningen og Kost &
Ernæringsforbundet. (Vedrører uddannelserne til ernæringsassistent
og ernæringshjælper)
- www.3f.dk. Her finder du overenskomst
mellem Horesta og 3F. (Vedrører uddannelserne til kok, tjener,
receptionist, cater, smørrebrødsjomfru og gastronomassistent).
Kravene til praktikken
Under de enkelte uddannelser finder information om, hvad
eleverne skal lære i praktikperioderne.
(Link til Erhvervsuddannelser).
Hvilke dokumenter skal
udfyldes?
Uddannelseaftalen
En uddannelsesaftale er at sidestille med en ansættelseskontrakt.
Den er det skriftlige juridisk bindende dokument, som er et bevis
på, at der er indgået en praktikaftale mellem elev og arbejdsgiver.
Det er meget vigtigt, at denne aftale bliver udfyldt, underskrevet
og sendt til Hotel- og Restaurantskolen hurtigst muligt efter
aftaleindgåelse mellem virksomhed og elev. Den kan hentes her:
www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF09/uddaftale.ashx
Praktikplan
Praktikplanen udarbejdes elev og arbejdsgiver imellem.
Planen beskriver praktikforløbet, hvad eleven skal lære, hvornår
dette foregår, og hvor lang tid eleven beskæftiger sig med de
forskellige områder. Endelig skal det beskrives, hvem der har
samtaler med eleven undervejs i uddannelsesforløbet og
hvornår.
Du finder de forskellige vejledende praktikplaner på
Uddannelsesnævnets hjemmesidewww.uddannelsesnaevnet.dk -
bemærk at hvert uddannelsesområde har hver deres praktikplanplaner;
derfor skal du vælge hvilken retning, der er tale om. Dette gøres i
højre side, hvorefter du vælger "download" i menuen.
Kontakt
Vil du vide mere om ordningen, kan du kontakte
praktikpladskonsulent Nicholas W. Ostenfeld, 3386 2200, nwo@hrs.dk.
Vil du søge en praktikelev,
så ring til Hotel- og Restaurantskolen 3386 2200, hrs@hrs.dk.
|