Til virksomheder - få en elev

Få en elev i praktik

Med den nye ungepakke kan det næsten ikke svare sig ikke at have elever i praktik.

En praktikelev kan bidrage positivt til din virksomhed - samtidig med at du er med til at sikre et godt uddannelsesniveau i branchen!

I samarbejde med branchen uddanner Hotel- og Restaurantskolen fremtidens kokke, tjenere, ernæringsassistenter, receptionister, catere, smørrebrødsjomfruer, ernæringshjælpere og gastronomassistenter.

Sådan bliver du godkendt
Her finder du oplysninger om, hvordan din virksomhed bliver godkendt som praktikplads:

  • På www.khru.dk finder du oplysninger vedrørende uddannelserne til kok, tjener, receptionist, smørrebrødsjomfru og cater.
  • På www.ernaerings-assistent.dk finder du oplysninger vedrørende uddannelserne til ernæringsassistent og ernæringshjælper.

Hotel- og Restaurantskolen vil meget gerne assistere med gode råd, ligesom vi gerne hjælper med at finde den rigtige elev.

Uddannelsesaftaler
Der findes fire forskellige varianter af uddannelsesaftaler:

  • Ny mesterlære
  • Den almindelige uddannelsesaftale
  • Den almindelige kombinationsaftale
  • Den korte uddannelsesaftale 

Mødesteder for elever og virksomheder
Du kan gå ind på www.praktikpladsen.dk. Her kan du finde elever, der søger praktikpladser, du kan søge elever, og du kan finde relevante oplysninger.

Praktikpladsen.dk er, ligesom Hotel- og Restaurantskolens jobbørs, gratis at bruge.

Hotel- og Restaurantskolen tilbyder blandt andet, at du kan få et opslag på skolens hjemmeside, når du søger en praktikelev.

Kontakt Hotel- og Restaurantskolens praktikpladskonsulent Tim Steinov Kellam på tsk@hrs.dk eller på 2880 9951.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) - 33.000 kr. i bonus for hver en ny praktikplads, hvor eleven er under 25 år! 

Uddannelsesaftaler, der indgås i 2013, og som påbegyndes senest 3 måneder efter aftalens indgåelse, vil kunne udløse præmie og bonus på op til 33.000 kr. Det er dog en betingelse, at eleven ikke er fyldt 25 år på datoen for indgåelsen af uddannelsesaftalen. Præmie- og bonusraterne optjenes med samme intervaller som i 70.000 kroners-ordningen. 

  Ansøgning om udbetaling af præmie og bonus på op til 33.000 kr. skal indgives senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil, ligesom det er tilfældet for 70.000 kroners-ordningen. 

Her søger du om 33.000 kr. i bonus.

AER har i øvrigt følgende støtteordninger til arbejdsgivere: 

  • Lønrefusion under elevers skoleophold - 90% af lønnen
  • Befordringstilskud i forbindelse med elevers skoleophold
  • Praktikpladstilskud ved særlige elevforløb

Se mere på ATP's website

Voksenlærling-refusion
Du kan også tage en voksenlærling, en elev over 25 år, der er i gang med samme uddannelse som unge elever. Der gælder følgende vilkår:

  • Løn svarende til minimumsløn for ikke-faglærte. Du kan se den nuværende lønsats i hovedoverenskomsten på 3fs hjemmeside her
  • Løntilskud til på 30 kroner i timen i 2 år. Hvis eleven til at starte med er ledig, kan du få refusion i op til 4 år.

NB! Per 30.06.2013 kan du ikke længere få de 30 kroners refusion for tjenerelever og receptionistelever. Hvis du ansætter en tjener- eller receptionistelev inden da, kan du stadig godt få refusion i den gældende periode.

Løn og arbejdsvilkår
Hvis du har brug for at sætte dig ind i reglerne om prøvetid, forsikring, løn, pension med mere, så kan du bl.a. søge her:
  • www.kost.dk. Her finder du overenskomsten mellem Amtsrådforeningen og Kost & Ernæringsforbundet. (Vedrører uddannelserne til ernæringsassistent og ernæringshjælper)
  • www.3f.dk. Her finder du overenskomst mellem Horesta og 3F. (Vedrører uddannelserne til kok, tjener, receptionist, cater, smørrebrødsjomfru og gastronomassistent).

Kravene til praktikken
Under de enkelte uddannelser finder information om, hvad eleverne skal lære i praktikperioderne.
(Link til Erhvervsuddannelser).

Hvilke dokumenter skal udfyldes?

Uddannelseaftalen
En uddannelsesaftale er at sidestille med en ansættelseskontrakt. Den er det skriftlige juridisk bindende dokument, som er et bevis på, at der er indgået en praktikaftale mellem elev og arbejdsgiver. Det er meget vigtigt, at denne aftale bliver udfyldt, underskrevet og sendt til Hotel- og Restaurantskolen hurtigst muligt efter aftaleindgåelse mellem virksomhed og elev. Klik her for at se mere om uddannelsesaftalen.

Praktikplan
Praktikplanen udarbejdes elev og arbejdsgiver imellem. Planen beskriver praktikforløbet, hvad eleven skal lære, hvornår dette foregår, og hvor lang tid eleven beskæftiger sig med de forskellige områder. Endelig skal det beskrives, hvem der har samtaler med eleven undervejs i uddannelsesforløbet og hvornår. 
Du finder de forskellige vejledende praktikplaner på Uddannelsesnævnets hjemmesidewww.uddannelsesnaevnet.dk - bemærk at hvert uddannelsesområde har hver deres praktikplanplaner; derfor skal du vælge hvilken retning, der er tale om. Dette gøres i højre side, hvorefter du vælger "download" i menuen.

Kontakt
Vil du vide mere om ordningen, eller vil du søge en praktikelev, så ring til Hotel- og Restaurantskolen 3386 2200, hrs@hrs.dk eller skriv direkte til vores praktikpladskonsulent Tim Steinov Kellam på tsk@hrs.dk.

Sidst publiceret: 6. juni 2013
Spørgsmål til praktik?

Så kontakt vores praktikpladskonsulent
Tim Steinov Kellam.

Email: tsk@hrs.dk

Telefon: 3386 2210
Mobil: 2880 99 51.

Nyt tilskud

Virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan modtage et løntilskud på 60% af de relevante AER-lønrefusionstakster.

Læs mere på ATP's website.

Tilskudsordningen administreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Kilde: Retsinformation

 

Bliv praktikvejleder på mindre end en uge!

Vidste du, at du kan blive uddannet praktikvejleder på mellem tre og otte dage her på Hotel- og Restaurantskolen? 
Du kan vælge mellem at blive praktikvejleder for ernæringsassistenter eller for gaastronomer.

Læs mere om kurset rettet mod vejledning af ernæringsassistenter her.

Læs mere om kurset rettet mod vejledning af gastronomer her.

Uddannelsesaftaler: sådan!

Undervisningsministeriet har i april 2010 udgivet en ny pjece: "Sådan indgår du en uddannelsesaftale".

Du finder pjecen her.

Elevplan

Virksomheder kan logge på Elevplan med samme brugernavn og adgangskode, som benyttes til Praktikpladsen.dk.

På Elevplan kan man finde oplysninger om den enkelte elev.

Virksomheder kan kontakte elevadministrationen, hvis der er problemer med login: 3386 2200 eller hrs@hrs.dk.

Links:
Elevplan 
Praktikpladsen.dk

 

 

Tilmelding til kursus
1 Test     
test: