Kan jeg få SU?
Hvis du er fyldt 18 år, kan du søge om SU til grundforløbet af din
uddannelse.
Du skal søge SU online på
www.su.dk.
Du skal søge om stipendium til en "ungdomsuddannelse".
Ny frist for
ansøgning
Fra den 1. juli 2010 kan studerende ved ungdomsuddannelser tidligst
søge SU:
-
1 måned før den dato, de kan få SU
fra, og
-
når de har fået brev om, at de er
optaget på uddannelsen.
Hvis du er skoletræt, men gerne vil have en uddannelse, så er
Ny mesterlære måske noget for dig.
Hotel- og Restaurantskolen
har mange elever på Ny mesterlære-ordningen.
Ny mesterlære var fra starten tænkt som et tilbud til skoletrætte
unge, men har fået mere bredt fat.
Under ny mesterlære kan du
starte direkte i virksomheden, og du har ét år til at gennemføre
det, der svarer til et grundforløb på cirka 20 uger og bestå den
praktiske prøve.
Hvis du har gennemført den aftalte undervisning og bestået den
praktiske prøve, godkendes du til fortsat uddannelse på
hovedforløbet.
En del af undervisningen foregår i
virksomheden, hvor en uddannelsesansvarlig skal lære fra sig og kan
give lektier for.
Du får en praksisnær uddannelse og
får løn under hele forløbet.
Du skal ud og finde en praktikplads som Ny mesterlære-elev i en
virksomhed. Hotel- og Restaurantskolens studievejledning hjælper
dig gerne. Tjek blandt andet Jobbørsen (du finder link øverst på
siden).
Steffen Kuszon er 17 år og i ny mesterlære som kok på Café
Lerbækgaard ved Hørsholm Golfklub. Steffen startede i ny mesterlære
i juli 2007.
- Jeg er ikke så stærk bogligt, navnlig ikke i det sproglige. Jeg
har prøvet at være nogle uger på grundforløb, men det er ikke
rigtig mig. Jeg regner med, at jeg lærer mere på denne måde og ikke
kører lige så træt i skolesystemet, siger Steffen Kuszon.
Bent Haagen Hansen er som
kontaktlærer den, der tager sig af eleverne på Ny mesterlære på
Hotel- og Restaurantskolen:
- De unge på erhvervsuddannelserne er endnu i en fase, hvor fest og
farver spiller en vis rolle, mens de unge i Ny mesterlære virker
som om, at de meget tidligere i forløbet har forstået præmisserne
på arbejdsmarkedet og hurtigt tilpasser sig, siger Bent Haagen
Hansen.
Vil du vide mere om
ny mesterlære, kan du kontakte kontaktlærer og
studievejleder Bent Haagen Hansen på bhh@hrs.dk.